Knallertkørekort

Knallertkøreskole

Vil du køre knallert? Så skal du have et knallertkørekort til lille knallert. Det kan du tage i Ungdomsskolen.
Du kan tilmelde dig når du er 14½ år.  

Du får gratis undervisning, som består af både førstehjælp, teori og praktisk knallertkørsel. Herefter skal du bestå både teoriprøve og en praktisk køreprøve.

For at komme op til prøverne skal du have et færdselsrelateret førstehjælpskursus på 8 timer. Dette kursus er en del af undervisningen og foregår på Ungdoms­skolen på Parkvej de første to undervisningsdage. BEMÆRK! Man skal deltage begge dage for at få sit kursusbevis på 8 timer.

Teori og knallertkørsel foregår efterfølgende i vores lokaler og baner på Lautrupgaard.

Vi har alt det nødvendige materiale til undervisningen. Styrthjelme, knallerter, bøger og videoer. Når vi kører i trafikken, har vi forbindelse til dig via radioanlæg.

Tilmelding

For at deltage i kurset skal du have adresse i Ballerup kommune, eller gå i en af kommunens Folkeskoler.

Du skal være fyldt 14½ år for at tilmelde dig kurset.
Du får inden undervisningen starter tilsendt et mødebrev med information om, hvor du skal møde, og hvad du skal medbringe. Vi sender brevet til din mailadresse. 

Hvad koster det?

Du skal betale kr. 480,- ved tilmelding. I prisen er inkluderet førstehjælpskursus, undervisning, 1 stk. teoriprøve samt 1 stk. køreprøve.

Max. 12 deltagere pr. hold.

Hvor og hvornår?

Undervisningen finder sted på Lautrupgaard / Knallertteori, Stenladen, samt Parkskolen/N10 (førstehjælp de to første undervisningsgange).

Man går enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag.

BEMÆRK: Den første uge er mødetiden 17:00-21:00. Herefter er mødetiden 17:00-20:00.

Sådan gør du

Er du 13 år (eller går i 7. klasse) til 18 år og bor i Ballerup, Skovlunde eller Måløv (eller går på en folkeskole i Ballerup Kommune) kan du benytte Ungdomsskolens aktiviteter og tilbud.

OBS: Valgfagshold oprettes kun ved tilstrækkeligt antal tilmeldte.